Arabesklogo
webshop kollektioner om arabesk forhandlere
galleri kontakt

Smykkeserien Arabesk er skabt af designer Karoline Kalsø. Med sin baggrund inden for både grafisk design, illustration og maleri, har hun ladet sig forføre af materialet plexiglas/akryl. De første modeller kom på markedet hos en enkelt forhandler i sommeren 2009, og siden er sortimentet vokset stødt. Alle smykker er eksklusivt udført af designeren selv i værkstedet på Østerbro i København. Der er ikke noget masseproduceret i Arabesks sortiment.

Alt bliver alt skåret ud i små antal eller på butikker og kunders bestilling. Produktionen af smykkerne udføres i en kombination af laserudskæring og håndarbejde. Laserskæringen er i sig selv en krævende proces; de enkelte farver af akryl reagerer forskelligt på laseren, og der skal erfaring og stribevis af tests til at opnå en tilfredsstillende finish. Udskæringens kvalitet er vigtig, da smykkerne skal kunne opleves og nydes på tæt hold. Hver lille smykkedel har beskyttelsesfolie, som fjernes efter udskæringen på begge sider, en del af smykkerne er slebet med fint sandpapir eller skarpe kanter er fjernet med et særligt håndværktøj for at smykkerne skal føles behagelige mod kroppen. Nylonline til fingerringe, armbånd og halskæder er indfarvet i udvalgte farver, som spiller sammen med akrylen. Hvert smykke er således bearbejdet og udviklet med særlig omhu og sans for detaljen. 

 

"Alle smykkerne er designet ud fra de muligheder og begrænsninger, der ligger i de  farvede 3 mm akrylplader og en laserskærer. Udformningen af smykkerne er en leg med akrylens særlige egenskaber, klare lysende kanter, smukke farver og glasagtig transparens, i samspil med min personlige streg, farve og formsprog. Intentionen er at finde nye udtryk og løsninger, f.eks gør jeg en dyd ud af at undgå brug af lim og i stedet arbejde med løse lag, eller andre former for samlinger. Lagene er primært samlet med nylonline eller snor, frem for sølv og guld; på den måde smelter udtrykket sammen til en helhed, med akrylet i fokus."

 

ORDET ARABESK (i leksikal betydning)

ara’besk (it) snørklet, slynget linie, ornament af stiliserede bladranker og figurer. Arabesken kendes allerede i antikken, men blev især udviklet inden for arabiske ornamenter, deraf ordet. Begrebet bruges inden for flere kunstarter, bl.a. arkitektur, musik, litteratur og i ballet.

 

OPBEVARING OG VEDLIGEHOLDELSE

Acrylen er modtagelig overfor ridser, og man skal derfor være forberedt på, at smykkerne efterhånden får lidt patina i form af små ridser. Fra vandet ved håndvask og bad kan komme kalkaflejringer, og når smykkerne hænger fremme kan de tiltrække støv. Det meste kan fjernes ved at vaske smykkerne med vand og sulfo og tørre af med en blød klud. der ikke fnugger. Brug aldrig en grov svamp el.lign. Til kalk kan, om nødvendigt, bruges lidt citronsaft. Polyestersnorene på halskæder kan vaskes med sæbe (hænger, når de tørrer, for ikke at krølle).

 

Akryl er en hård plasttype, der kan splintre og knække ved uheldige fald, stød og skæve tryk. Nogle af modellerne i Arabesks sortiment er lidt sarte, mens andre er temmelig robuste. Det afgørende er, hvor smalle områder, der er i designet, og hvor udsat smykket er i brug. Ringene i silhuetserien er f.eks mere udsatte for at knække end øreringene (selv om en ørering er tyndere). Smykkerne kan dog holde længe, hvis men behandler dem med omtanke. Det anbefales at tage smykkerne af (særligt ringe) ved tungere manuelt arbejde, sport, yoga, vild leg m.m., og har man smykkerne med sig rundt, opbevares de i en beskyttende beholder i tasken eller lommen, så man undgår at de knækker ved at man f.eks. lægger noget tungt ovenpå eller sætter sig på dem. 

 

EMBALLAGE

Smykkerne embaleres i klare æsker eller celofanposer med en lille indlægsseddel. Emballagen er valgt ud fra smykkernes forskellige størrelser og former.

 

Se under "forhandlere" eller "webshop", for at se hvordan smykkerne sælges!


 

Karoarbejder1
rester
udstilling
vedlaser

BESTILLING
OG BETALING

webshop kollektioner om arabesk forhandlere kontakt